Vi giver praktisk vejledning om energibesparelser
Energibesparelser handler om mere end konkurrencedygtige enhedsomkostninger. Det handler om at tage ansvar for miljø, klima og kommende generationer. Målet om at spare energi er sat i alle virksomheder. Men hvilke tiltag giver hvor meget? Og hvilke særlige forhold ved ens egen virksomhed skal tages i betragtning?
Disse spørgsmål er ikke lette at besvare. Med en ny række arrangementer tilbyder ENGEL som producent af sprøjtestøbemaskiner, automatiserings- og procesløsninger at kaste lyst på de muligheder vi tilbyder på området.
Det første arrangement finder sted den 28. til 29. september 2023, hvor ENGEL, sammen med SKZ Würzburg og Plastics Cluster Oberösterreich, inviterer til en to-dages konference på vores hovedfabrik i Schwertberg, Østrig. Fokus er på de potentialer og muligheder, som sprøjtestøbemaskiner tilbyder for klimavenlig produktion.
"På Green Production Forum giver vi konkrete tips til praktisk brug," understreger Kathrin Neunteufel-Steyer, Head of Global Customer Training hos ENGEL. "Hver deltager vil være i stand til at tage en slags køreplan med hjem, som viser hvordan man tilpasset til ens egne individuelle forhold vil være i stand til at spare energi og dermed reducere sit klimaaftryk”.
Arrangementet kombinerer teori med mange praktiske eksempler og statusrapporter. Præsentationerne vil blandt andet diskutere retningslinjer, standarder og nøgletal, eftermonteringsmuligheder, energieffektiv formtemperaturstyring og køleteknologi, potentialer inden for materialetransport og tørring, energibesparende og varmegenvindingssystemer, procesindstillinger og assistentsystemer.
Målgruppen er faglærte, teknikere og ingeniører, afdelings- og projektledere, proces- og produktchefer, medlemmer af virksomhedsledelsen, procesoptimeringseksperter, CIP-eksperter, samt energi- og miljømedarbejdere.
Konferencen starter ved middagstid på arrangementets første dag og slutter kl. 15 næste dag. Konferencesproget er tysk og deltagergebyret er 690 euro.
For yderligere info og tilmelding gå til Green Production
En lang række tiltag hjælper med at spare energi, men ikke alle er lige rentable for alle virksomheder. ”Green Production Forum” i Schwertberg vil give sprøjtestøbere en praktisk vejledning i energibesparelse.
Billede: iStock